Fuldtidsjob, Storkøbenhavn, Øresundregionen (Opdateret 22. september 2011, løbende frist). Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet søger en erfaren koordinator til studieadministrative opgaver. Stillingen er på fuld tid (37 timer), og vi ønsker den ledige stilling besat hurtigst muligt. Uddannelsesservice består af ca. 20 medarbejdere opdelt i 3 teams. Stillingen er placeret i Uddannelsesservices planlægningsteam. Det er Uddannelsesservices overordnede formål at understøtte Det Juridiske Fakultets uddannelsesstrategiske mål og aktiviteter.
↧